Forløbet

SÅDAN FOREGÅR DIT KØREKORTFORLØB

Et kørekortforløb består af både teoriundervisning og kørelektioner, så du bliver godt klædt på til både teoriprøven og din fremtid bag rattet.

For at få kørekort til personbil skal du som minimum gennemføre:

Bemærk at Færdselsstyrelsen ændrer kravene til kørekortundervisningen gældende fra 1. juli 2026. Hvis du er tilmeldt holdstart efter den 1. juli 2026, skal du minimum gennemføre 54 lektioner mod tidligere 53 lektioner.

Holdtyper

Vi tilbyder både almindelige ugehold, lynhold og ferielynhold, så du kan vælge det forløb, der passer bedst til din hverdag og dit tempo:

almindeligt ugehold

Et almindeligt ugehold varer 8 uger. Du har teori én gang om ugen og én kørelektion mellem hver teorigang.

Lynhold

Et lynhold varer 4 uger. Her har du teori to gange om ugen og også kørelektioner to gange om ugen.

ferielynhold

Et ferielynhold varer kun 2 uger og tilbydes i skolernes ferier. Her er der 8 teorigange og kørelektioner næsten hver dag.

Kode 148 og kode 78

Automatgear eller manuelt gear

Du kan tage kørekort hos os i bil med manuelt gear eller automatgear. Hvis du vælger automatgear (også kaldet kode 148 eller kode 78), er der et par ting, der er gode at vide, før du vælger.

Kode 148 er en national dansk kørekortkode, der giver dig mulighed for at køre både biler med automatgear og manuelt gear – også selvom du har taget din praktiske prøve i en bil med automatgear. Reglen blev indført som en forsøgsordning 1. juli 2024.

For at få kode 148 på dit kørekort skal du gennemføre et kombineret undervisningsforløb, som blandt andet inkluderer mindst 7 kørelektioner i en bil med manuelt gear:

Resten af din køreundervisning og selve den praktiske køreprøve foregår i bil med automatgear.

Hvad er forskellen på kode 148 og kode 78?

Kode 78 betyder, at du kun må køre bil med automatgear. Her har du taget hele forløbet og den praktiske prøve i en bil med automatgear uden de 7 lektioner i bil med manuelt gear.

Kode 148 giver dig mere fleksibilitet, fordi du må køre begge dele. Det kræver, at du også har gennemført den lovpligtige undervisning i manuelt gear.

Da kode 148 er en national dansk kode, er det vigtigt at være opmærksom på reglerne, hvis du skal køre i udlandet. Færdselsstyrelsen oplyser, at ordningen som udgangspunkt ikke giver problemer ved almindelig kørsel i udlandet. Det er dog en god idé at være forberedt på, at udenlandske myndigheder eller biludlejningsfirmaer kan stille spørgsmål til koden, fordi den ikke er en harmoniseret EU-kode som for eksempel kode 78.

Er du i tvivl om reglerne, forskellene eller hvad der passer bedst til dig, hjælper vi dig gerne med at finde den løsning, der giver bedst mening for dig.

Vil du læse mere om rammerne for dit forløb, finder du vores generelle forretningsbetingelser her.